Forskere boykotter tidsskriftgiganten Elsevier
En stigende gruppe af forskere verden over har valgt at boykotte den førende tidsskriftgigant, Elsevier. Boykotten kommer som følge af utilfredshed med Elseviers praksis for lukkede og dyre tidsskrifter, der begrænser adgangen til videnskabelig viden og forhindrer forskningens frie udveksling.
Introduktion
Elsevier er et af verdens største videnskabelige forlag, der ejer og udgiver mange af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for forskellige fagområder. Med en markedsandel på omkring 33% kontrollerer Elsevier en betydelig del af den videnskabelige kommunikation. I årenes løb er der imidlertid opstået en stigende utilfredshed blandt forskere med Elseviers forretningspraksis og magtposition.
En af hovedårsagerne til utilfredsheden er Elseviers praksis med at lukke tidsskrifter bag betalingsmure. Dette betyder, at kun de institutioner eller individer, der har råd til at betale de høje abonnementspriser, har adgang til tidsskrifternes indhold. Mange forskere oplever dette som en forhindring for den frie og bredere udbredelse af deres forskning.
Derudover er tidsskrifter udgivet af Elsevier kendt for at være meget dyre. I nogle tilfælde kan prisen på et enkelt tidsskriftsabonnement overstige en institutions årlige budget til videnskabelig litteratur. Det er især problematisk for mindre institutioner og forskere med begrænsede budgetter, der kan have svært ved at deltage i den videnskabelige dialog på lige fod med deres kolleger.
Motivationen bag boykotten
Forskernes boykot af Elsevier har til formål at sende et klart signal til forlaget om, at forskningsfællesskabet ikke længere vil acceptere disse restriktive og økonomiske byrder. Boykotten er et forsøg på at skabe forandringer i den måde, videnskabelig forskning udbredes og deles på.
Et centralt punkt i boykotten er ideen om, at videnskab bør være åben og frit tilgængelig for alle. Mange forskere mener, at forskning, der er finansieret af offentlige midler, bør være offentligt tilgængelig uden ekstra omkostninger. Ved at boykotte Elseviers tidsskrifter ønsker forskerne at presse forlaget til at ændre deres politikker og gå imod åben adgang til videnskabelige publikationer.
En anden motivation bag boykotten er de økonomiske aspekter. Forskere argumenterer for, at de høje prisniveauer for tidsskrifter er uretfærdige og økonomisk uforsvarlige. De mener, at abonnementerne på tidsskrifter bør være mere rimelige og i overensstemmelse med de ressourcer, der er tilgængelige for forskere og institutioner.
Resultater og implikationer
Boykotten af Elsevier har allerede haft betydelige konsekvenser for forlaget. En række forskernes organisationer og institutioner har erklæret deres støtte til boykotten og opfordrer deres medlemmer til ikke at indsende eller peer-reviewe artikler til Elseviers tidsskrifter. Dette har ført til et fald i antallet af indsendte artikler og dermed i indtægterne for forlaget.
Samtidig har boykotten skabt øget opmærksomhed omkring de problemer, der er forbundet med Elseviers praksis. Den har fået branchen og forskersamfundet til at diskutere de eksisterende publikationsmodeller og søger alternative måder at udveksle og formidle videnskab på.
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan denne situation vil udvikle sig, og om boykotten vil resultere i reelle forandringer i Elseviers praksis. Men det er tydeligt, at forskerne er fast besluttede på at kæmpe for mere åbenhed, retfærdighed og bæredygtighed i videnskabelig udgivelse.
Konklusion
Forskernes boykot af tidsskriftgiganten Elsevier er et klart signal om utilfredshed med Elseviers praksis med lukkede og dyre tidsskrifter. Boykotten afspejler forskernes ønske om at skabe mere åbenhed og demokrati i den videnskabelige kommunikation samt at reducere de økonomiske barrierer for adgang til videnskabelig viden. Selvom resultaterne af boykotten endnu er uvisse, er den allerede blevet en vigtig drivkraft for forandring i videnskabsverdenen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er årsagen til forskernes boykot af tidsskriftgiganten Elsevier?
Hvordan påvirker Elseviers høje abonnementspriser forskningsverdenen?
Hvad betyder begrænset offentlig adgang til forskningsartikler?
Hvilke begrænsninger i forskernes rettigheder oplever de med Elsevier?
Hvilken indflydelse har Elsevier på videnskabelig karriere og anerkendelse?
Hvad er Open Access-bevægelsen, og hvad har den med boycot af Elsevier at gøre?
Har forskernes boykot af Elsevier haft nogen effekt?
Hvilke alternative muligheder eksisterer der for forskere at publisere deres arbejde?
Hvilke konsekvenser kan Elsevier-boykotten have for tidsskriftgiganten?
Hvilke andre tidsskriftgiganter kan også blive ramt af lignende boykot?
Andre populære artikler: To års vild saltning har slået vejtræerne ihjel • Bør myndighederne lægge al info om kræftscreening frem? • Mammutten uddøde på grund af mangel på urter • Og vinderen er – Klaus Rothstein og Nanna Mogensen for Skønlitteratur på P1 • Hvad ønsker Litteratursidens anmeldere sig? • Hvorfor bliver man afhængig af hash? • Et løft af sløret af Rushy Rashid • NASA udgiver flot video af Merkur-passagen • Jørgen Minor – En dybdegående undersøgelse af hans liv og indflydelse • Nødhjælp handler mest om os selv • Kan advarslerne på cigaretpakkerne virke modsat hensigten? • Tag med på rundtur på en arktisk overvågningsstation • Realismens mester • My Hero Academia – Den dybdegående guide • Forsker: Videnskaben ignorerer spøgelser og selvhjælpsbøger • Litteratur i 00erne af Jens Kramshøj Flinker • Ensomme hjerter og herreløse hunde • Bliver vi rige eller fattige af demokrati? • Sprogforskere skal lære robotter at adlyde • 14. december: Tycho Brahes fødselsdag