boligbalance.dk

Forskere boykotter tidsskriftgiganten Elsevier

En stigende gruppe af forskere verden over har valgt at boykotte den førende tidsskriftgigant, Elsevier. Boykotten kommer som følge af utilfredshed med Elseviers praksis for lukkede og dyre tidsskrifter, der begrænser adgangen til videnskabelig viden og forhindrer forskningens frie udveksling.

Introduktion

Elsevier er et af verdens største videnskabelige forlag, der ejer og udgiver mange af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for forskellige fagområder. Med en markedsandel på omkring 33% kontrollerer Elsevier en betydelig del af den videnskabelige kommunikation. I årenes løb er der imidlertid opstået en stigende utilfredshed blandt forskere med Elseviers forretningspraksis og magtposition.

En af hovedårsagerne til utilfredsheden er Elseviers praksis med at lukke tidsskrifter bag betalingsmure. Dette betyder, at kun de institutioner eller individer, der har råd til at betale de høje abonnementspriser, har adgang til tidsskrifternes indhold. Mange forskere oplever dette som en forhindring for den frie og bredere udbredelse af deres forskning.

Derudover er tidsskrifter udgivet af Elsevier kendt for at være meget dyre. I nogle tilfælde kan prisen på et enkelt tidsskriftsabonnement overstige en institutions årlige budget til videnskabelig litteratur. Det er især problematisk for mindre institutioner og forskere med begrænsede budgetter, der kan have svært ved at deltage i den videnskabelige dialog på lige fod med deres kolleger.

Motivationen bag boykotten

Forskernes boykot af Elsevier har til formål at sende et klart signal til forlaget om, at forskningsfællesskabet ikke længere vil acceptere disse restriktive og økonomiske byrder. Boykotten er et forsøg på at skabe forandringer i den måde, videnskabelig forskning udbredes og deles på.

Et centralt punkt i boykotten er ideen om, at videnskab bør være åben og frit tilgængelig for alle. Mange forskere mener, at forskning, der er finansieret af offentlige midler, bør være offentligt tilgængelig uden ekstra omkostninger. Ved at boykotte Elseviers tidsskrifter ønsker forskerne at presse forlaget til at ændre deres politikker og gå imod åben adgang til videnskabelige publikationer.

En anden motivation bag boykotten er de økonomiske aspekter. Forskere argumenterer for, at de høje prisniveauer for tidsskrifter er uretfærdige og økonomisk uforsvarlige. De mener, at abonnementerne på tidsskrifter bør være mere rimelige og i overensstemmelse med de ressourcer, der er tilgængelige for forskere og institutioner.

Resultater og implikationer

Boykotten af Elsevier har allerede haft betydelige konsekvenser for forlaget. En række forskernes organisationer og institutioner har erklæret deres støtte til boykotten og opfordrer deres medlemmer til ikke at indsende eller peer-reviewe artikler til Elseviers tidsskrifter. Dette har ført til et fald i antallet af indsendte artikler og dermed i indtægterne for forlaget.

Samtidig har boykotten skabt øget opmærksomhed omkring de problemer, der er forbundet med Elseviers praksis. Den har fået branchen og forskersamfundet til at diskutere de eksisterende publikationsmodeller og søger alternative måder at udveksle og formidle videnskab på.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan denne situation vil udvikle sig, og om boykotten vil resultere i reelle forandringer i Elseviers praksis. Men det er tydeligt, at forskerne er fast besluttede på at kæmpe for mere åbenhed, retfærdighed og bæredygtighed i videnskabelig udgivelse.

Konklusion

Forskernes boykot af tidsskriftgiganten Elsevier er et klart signal om utilfredshed med Elseviers praksis med lukkede og dyre tidsskrifter. Boykotten afspejler forskernes ønske om at skabe mere åbenhed og demokrati i den videnskabelige kommunikation samt at reducere de økonomiske barrierer for adgang til videnskabelig viden. Selvom resultaterne af boykotten endnu er uvisse, er den allerede blevet en vigtig drivkraft for forandring i videnskabsverdenen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er årsagen til forskernes boykot af tidsskriftgiganten Elsevier?

Forskere boycotter Elsevier på grund af virksomhedens høje abonnementspriser, begrænset offentlig adgang til forskningsartikler og begrænsninger i forskernes rettigheder til at bruge og dele deres egne forskningsresultater.

Hvordan påvirker Elseviers høje abonnementspriser forskningsverdenen?

De høje abonnementspriser fra Elsevier gør det svært for forskningsinstitutioner og biblioteker at have adgang til tidsskrifterne, hvilket begrænser forskernes muligheder for at læse og bygge videre på tidligere forskning. Dette hæmmer fremskridt og kan føre til en ubalance i forskningen.

Hvad betyder begrænset offentlig adgang til forskningsartikler?

Elsevier og andre store tidsskriftgiganter opererer med betalingsbarrierer for at læse forskningsartikler, hvilket betyder, at ikke alle mennesker har adgang til de seneste videnskabelige opdagelser og resultater. Dette går imod principperne om offentlig adgang til forskning.

Hvilke begrænsninger i forskernes rettigheder oplever de med Elsevier?

Elsevier anvender ofte såkaldte aftale om ophavsretsoverdragelse, hvor forskerne overgiver rettighederne til deres forskningsartikler til Elsevier. Dette betyder, at forskerne ikke kan dele deres egen forskning frit eller bruge den i undervisning eller anden udgivelse uden forbundne omkostninger eller begrænsninger.

Hvilken indflydelse har Elsevier på videnskabelig karriere og anerkendelse?

Elsevier har en stor indflydelse på videnskabelig karriere og anerkendelse, da de dominerer tidsskriftmarkedet og vælger hvilke forskningsartikler der bliver udgivet. Dette har betydning for forskernes muligheder for at få deres arbejde offentliggjort og anerkendt af det videnskabelige samfund.

Hvad er Open Access-bevægelsen, og hvad har den med boycot af Elsevier at gøre?

Open Access-bevægelsen arbejder for fri og åben adgang til videnskabelig information og er en modsætning til Elseviers og lignende tidsskrifters begrænsede adgang. Boykot af Elsevier er en del af denne bevægelse, hvor forskere nægter at sende deres forskningsartikler til Elsevier-tidsskrifter og i stedet søger at udgive deres arbejde på Open Access-platforme.

Har forskernes boykot af Elsevier haft nogen effekt?

Ja, forskernes boykot af Elsevier har haft en vis effekt. Flere og flere forskere og institutioner slutter sig til boykotten, og der er en stigende opmærksomhed omkring de problemer, som Elsevier står for. Dette har medvirket til en øget bevidsthed om alternativer og en diskussion om forandring i den videnskabelige udgivelseskultur.

Hvilke alternative muligheder eksisterer der for forskere at publisere deres arbejde?

Der findes flere alternative muligheder for forskere at publisere deres arbejde. Dette omfatter Open Access-tidsskrifter, der tillader fri adgang til artikler, samt præprint-servere, hvor forskere kan uploade deres arbejde før formel peer review. Der er også forskellige typer åbne arkiver, hvor forskningsartikler kan deles med offentligheden.

Hvilke konsekvenser kan Elsevier-boykotten have for tidsskriftgiganten?

Elsevier-boykotten kan have konsekvenser for tidsskriftgiganten på flere måder. Det kan påvirke deres omdømme og forretningsmodel, da flere forskere og institutioner skifter til alternative udgivelsesplatforme. Dette kan i sidste ende føre til et tab af indtægter for Elsevier og muligvis tvinge virksomheden til at revurdere deres praksis.

Hvilke andre tidsskriftgiganter kan også blive ramt af lignende boykot?

Udover Elsevier kan andre tidsskriftgiganter som Springer, Wiley og Taylor & Francis potentielt også blive ramt af lignende boykot. Disse virksomheder opererer også med høje abonnementspriser og begrænsninger i offentlig adgang til forskning. Boykot af Elsevier markerer en større bevægelse mod at ændre udgivelseskulturen og kræve mere åbenhed og tilgængelighed inden for videnskaben.

Andre populære artikler: To års vild saltning har slået vejtræerne ihjelBør myndighederne lægge al info om kræftscreening frem?Mammutten uddøde på grund af mangel på urterOg vinderen er – Klaus Rothstein og Nanna Mogensen for Skønlitteratur på P1Hvad ønsker Litteratursidens anmeldere sig?Hvorfor bliver man afhængig af hash?Et løft af sløret af Rushy RashidNASA udgiver flot video af Merkur-passagenJørgen Minor – En dybdegående undersøgelse af hans liv og indflydelseNødhjælp handler mest om os selvKan advarslerne på cigaretpakkerne virke modsat hensigten?Tag med på rundtur på en arktisk overvågningsstationRealismens mesterMy Hero Academia – Den dybdegående guideForsker: Videnskaben ignorerer spøgelser og selvhjælpsbøgerLitteratur i 00erne af Jens Kramshøj FlinkerEnsomme hjerter og herreløse hundeBliver vi rige eller fattige af demokrati?Sprogforskere skal lære robotter at adlyde14. december: Tycho Brahes fødselsdag