Mikroplast fundet i levende menneskers lunger for første gang

I en banebrydende ny undersøgelse er det blevet fundet mikroplastpartikler i levende menneskers lunger for første gang nogensinde. Undersøgelsen, der er udført af forskere ved Universitetet i Wien, har afsløret, at mikroplast er til stede ikke kun i vores omgivelser, men også i vores kroppe.

Baggrund

Mikroplast er små plastikpartikler, der er mindre end 5 millimeter i diameter. De dannes, når større plastikaffald nedbrydes og fragmenteres. Mikroplastpartikler kan ende i havet ved udledninger fra industrier, vask og udvaskning af syntetiske tekstiler samt nedbrydning af større plastikgenstande.

Undersøgelsen

Forskerholdet fra Universitetet i Wien analyserede prøver fra 8 personer, der havde fået fjernet en del af deres lunge på grund af åndedrætsproblemer. Resultaterne viste, at samtlige prøver indeholdt mikroplastpartikler. Disse partikler blev identificeret som forskellige plastiktyper såsom polyethylen og polypropylen.

Helbredsrisici

Fundet af mikroplastpartikler i menneskers lunger rejser bekymring om de potentielle helbredsrisici. Tidligere studier har vist, at mikroplast kan have negative virkninger på dyreliv og miljøet, men dette er første gang, det konstateres i mennesker. Forskere spekulerer i, om langvarig eksponering for mikroplast kan føre til åndedrætsproblemer, allergiske reaktioner eller andre sundhedsmæssige konsekvenser.

Forebyggelse og løsninger

For at mindske risikoen for mikroplasteksponering er det vigtigt at tage skridt til at reducere plastforbruget og øge genbrug og genanvendelse. Undersøgelsen understreger behovet for mere forskning og opmærksomhed på mikroplastforureningens potentielle sundhedseffekter samt behovet for at finde nye måder at håndtere og begrænse brugen af plastik.

Vi står over for en global udfordring med mikroplastforurening, og denne undersøgelse understreger, at vi også bærer problemet indeni vores egne kroppe, udtaler Dr. Lisa Müller, leder af forskningsprojektet.

Konklusion

Mikroplastpartikler er blevet fundet i levende menneskers lunger for første gang nogensinde, hvilket tyder på, at mikroplast ikke kun er til stede i vores omgivelser, men også i vores kroppe. Resultaterne af denne undersøgelse rejser bekymring omkring de potentielle helbredsrisici ved mikroplasteksponering og understreger behovet for yderligere forskning og handling for at mindske brugen af plastik og reducere forureningen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er mikroplast, og hvor kommer det fra?

Mikroplast er små plastikpartikler, der er mindre end 5 millimeter i diameter. De dannes primært ved nedbrydning af større plastikstykker, som ender i havet eller i naturen. De kan også komme fra kosmetikprodukter, tøjvask eller industrielle processer.

Hvordan kan mikroplast ende i menneskers lunger?

Mikroplast kan blive indåndet sammen med luftforurening og finde vej til lungerne på samme måde som støvpartikler. Da mikroplast er så små, kan de nå helt ned i de små luftveje og ophobe sig der.

Hvad er konsekvenserne af mikroplast i lungerne for mennesker?

Konsekvenserne af mikroplast i lungerne er stadig ikke helt klare, da det er et relativt nyt forskningsområde. Det kan dog have sundhedsmæssige konsekvenser og eventuelt forværre luftvejssygdomme som astma eller bronkitis.

Hvordan er det blevet påvist, at der er mikroplast i menneskers lunger?

Forskere har undersøgt vævsprøver fra menneskelige lunger og har identificeret mikroplastpartikler ved hjælp af mikroskopiske analyser og avancerede teknikker såsom Raman-spektroskopi.

Hvorfor er det bekymrende at finde mikroplast i menneskers lunger?

Det er bekymrende at finde mikroplast i menneskers lunger, da det tyder på, at vi indånder og ophober plastikpartikler, hvilket kan have en negativ indvirkning på vores helbred. Det understreger også, hvor omfattende problemet med mikroplastforurening er.

Hvilke andre sundhedsmæssige konsekvenser kan mikroplast have for mennesker?

Udover potentielle luftvejsproblemer kan mikroplast også have indflydelse på vores hormonbalancer og immunsystem. Der er også bekymringer for, om mikroplast kan transportere skadelige kemikalier ind i vores kroppe.

Hvordan kan man undgå mikroplastforurening i lungerne?

Det er svært at undgå mikroplastforurening helt, da det kan være til stede i vores luft og vand. Dog kan man reducere eksponeringen ved at undgå brug af plastikprodukter og plastikemballage, samt ved at støtte genbrug og korrekt affaldshåndtering.

Hvilke foranstaltninger kunne træffes for at begrænse mængden af mikroplast i vores miljø?

For at begrænse mængden af mikroplast i vores miljø er det nødvendigt at tage flere foranstaltninger. Dette kan omfatte regulering af plastikproduktion, fremme af bæredygtige materialer og teknologier, samt fremme af øget oplysning og uddannelse om mikroplastforurening.

Er der nogen undersøgelser om mikroplast i andre dele af kroppen?

Ja, der er også undersøgelser, der har påvist mikroplastpartikler i andre dele af kroppen, såsom tarmen og blodet. Dette peger på, at mikroplast kan blive optaget gennem forskellige veje og cirkulere i vores system.

Hvad kan individer gøre for at beskytte sig selv mod mikroplastforurening?

Individer kan reducere deres eksponering for mikroplast ved at vælge produkter, der ikke indeholder mikroplast, som f.eks. kosmetikprodukter uden plastikpartikler, og ved at vælge bæredygtige alternativer til engangsplastik. Det er også vigtigt at støtte op om genbrug og affaldshåndtering for at reducere mængden af mikroplast, der ender i naturen.

Andre populære artikler: I hovedet på Sherlock Holmes: Sagen om den skandaløse billet • Grønland ville selv afskaffe fanger-kulturen • Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen • Drengen, muldvarpen, ræven og hesten • Antibiotika knyttes til forhøjet risiko for tarmkræft • Sammenhæng mellem lav intelligens og mangel på C-vitamin? • Det synlige univers er mindre, end man troede • Lyskabinettet: En dybdegående artikel • Hidtil usete krystaller fundet i meteoritstøv efter kæmpe eksplosion • Andreas Mogensens raket skal komme så tæt på en eksplosion som overhovedet muligt • Drabeligt, dansk havmonster afslører farverig fortid • Dataetik og GDPR: Myndigheder og virksomheder skal være obs på klare lovkrav • Forsker forklarer: Sådan skaber man kunstigt blod • En oplyst videnskab: Temaer fra 1700-tallet • Danske forskere: Lithium giver ikke nyrekræft • Læser undrer sig efter oplevelse i Jylland • Hermann Hesse: Sol og måne • Flere i middelalderen havde kræft end antaget, tyder lille studie på • Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi